Det bliver koldere - så nu skal du frem med badetøjet!

Opdateret: 5. feb. 2021


Ja du læste altså helt rigtigt, netop fordi det bliver koldere vejr udenfor, så er det med at finde badetøjet frem... Altså i hvert fald hvis man kunne tænke sig at forsøge sig som vinterbader.

Undskyldninger  ved jeg, at der  kan være mange af for at komme i gang med et sådan projekt. Derfor kommer her mine bedste bud på et svar på nogle af dem:


- Vandet er alt for koldt

Det er nok den hyppigste, som jeg har hørt andre sige. Det kan også været lige lovligt grænseoverskridende at kaste sig i det kolde vand, når kalenderåret rammer vintermånederne. Derfor er det så smart, hvis man starter allerede nu og så langsomt vender sig til at vandet bliver koldere og koldere som månederne går. Det lækre ved den metode er også, at vandet er dejligt varmt for tiden - faktisk stadig omkring de 20 grader. Altså er vandet nogle dage  faktisk lidt varmere end luften er - rimelig lækkert! Det skal også siges, at jeg var bestemt ikke var begstret for badning og særligt ikke koldt vand i sin tid hellere. Det har dog efterhånden ændret sig. For mit vedkommende hjalp det en del at tage små skridt hen ad vejen. Det vil sige små hurtige dyp og lang tids overtalelse hver gang jeg stod og skulle til at gå i vandet. Men jeg har aldrig fortrudt, og jeg føler mig altid så aflsappet bagefter. Så hvorfor ikke bare give det kolde vand en chance, hvis du overvejer at gå fra sommer- til helårsbader?


- Jeg bor ikke tæt på vand

Uha ja, det kan selvfølgelig gøre det til en større udfordring med at være vinterbader på strand eller havn. Måske det i såfald kunne være en slags udflugt en gang imellem i stedet? Der findes ikke kun en måde at være vinterbader på. Altså er det også okay, hvis man ikke kommer så ofte afsted. Det skal ikke være en undskyldning for ikke at få de glæder og nogle gode svømmedage, som det ellers kan blive til.


- Jeg er ikke morgenmenneske Man behøver ikke at være ligesom mig, som helst starter dagen med et koldt gys. Passer aftnen/weekenden eller noget helt tredje bedre, så er det da bare det, som du skal gøre!


- Jeg hader tang og andre ting i vandet

Åh også mig! Men skal det have lov at stoppe dig for en dejlig oplevelse? Det er et godt spørgsmål. I kender jo nok svaret på, om det har kunnet stoppe mig. Men når det er sagt, så er jeg altså stadig ikke helt dus med alt det tang og kravler, som der er i vandet. Min irrationelle taktik er at plaske rundt i vandet for at fortælle alt levende, at jeg er på vej. Hahaha. Fjollet og  sikkert ikke særlig effektivt måde at skræmme dyr væk - men det virker i det mindste lidt på min frygt for diverse kravleri. Tangen forsøger jeg er undgå ved badebroer og havnebade. Men altså tang slipper man jo aldrig helt fri fra, hvis man bader i det fri.


- Jeg føler mig ikke komfortabel  ved at vise mig i badetøj

Den er svær og meget personlig. Du er skøn præcis som du er! Det håber jeg, du fortælle dig selv hver  evig eneste dag. For det er du! Egen kærlighed og omsorg er vigtigt - og også noget jeg forsøger at praktisere selv. Det er ikke altid det lykkes, men jo flere dage det gør des bedre.

Jeg tror, at det er farligt at sammenligne sin egen krop med andres, det er kun til at blive ked af, hvis man gang på gang fortæller at andet, end det man er skabt med er smukt. Måske endda dem, som man sammenligner sig selv med også har det svært med deres egen krop? Jeg synes, at livet er for kort til at hade sig selv og sin krop - jeg ved det er måske nemmere sagt end gjort, men prøv det! Du kan kun blive gladere ved det, så der er intet at tabe. Og hvis du  reelt gerne vil vinterbade, så forsøg at gøre det på en måde, som kan have det bedre i - måske du skal købe noget behageligt badetøj? Måske der er noget andet, som kunne gøre det mere komfortabelt for dig? Det er i hvert fald synd at skulle lade sig bremse i frygt for, hvad andre eksempelvis måtte mene.

HUSK DOG ALDRIG AT BADE ALENE - Det kan være enormt farligt og kan klart ikke anbefales. Find en ven/veninde eller en tredje at tage med enten for at tage en tur i vandet sammen eller for at kunne stå og vente på, at du får lavet et lille dyp. Det kan nemlig sagtens kombineres med en god gåtur eller anden udflugt.
 

Er der flere undskyldninger, som jeg ikke har fået nævnt? Hvad tænker du om vinterbadning - er det noget for dig? Jeg vil som altid gerne i dialog med jer og høre jeres tanker på de emner, som jeg skriver om. Skriv gerne en kommentar herunder med dine overvejelser.

Må du få den skønneste dag! Knus

117 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle