Læsning udenfor i 8 graders kulde...


Det kan virke fjollet at insistere på at sidde og læse udenfor, når temperaturen ikke er mere end 8 grader. Hvorfor overhovedet bevæge sig udenfor på en gråvejrsdag, med vind i hovedet og med et slags lotteri om hvorvidt, der kommer regn fra oven? Hvorfor begive sig ud på de dage, hvor det er mega koldt, og hvor selv det varmeste tøj kan komme på sin prøve?


Det kan synes besynderligt, unødigt og som megen besvær for de fleste.

Det syntes jeg egentlig også selv, indtil jeg igennem det sidste år er begyndte at gøre mig mere i at være udenfor. Nu gør jeg det rimelig glædeligt og velilligt. Det er endda gået hen at blive en af mine yndlingsting - at være udenfor med en god frilæsningsbog eller strikketøj. Det kan værre i nærmest alt slags vind og vejr. Det er bare at iføre sig det rette tøj og hive det gode humør frem. Man plejer at sige, at "der findes ikke dårligt vejr, kun dårlig påklædning". Det må jeg sige, at jeg godt kan tilslutte  mig.

Jeg indrømmer dog blankt, at det er en del federe og nememre at være udenfor, når solen varmer i ansigtet og himlen er blå. Men jeg synes, at de kolde gråvejrsdage ikke skal afskrække mig fra at være udenfor, nu hvor jeg får det så meget bedre af det.

At jeg er så meget udenfor skyldes særligt, at jeg har fundet mig en mand, som holder meget af at være udenfor. Særligt ved vandet, hvor han kan fiske og nyde udsigten. Det er noget vi har til fælles - vi er begge havmennesker og fans af en lækker blå udsigt. Vi har fået mange flere skønne minder ved at begive os ud i naturen sammen. I starten var jeg skeptisk og gjorde det mest for at holde ham selskab. Nu gør jeg det i stor grad også for min egen skyld. For samtidig med at være godt selskab, så finder jeg også stor ro og afslapning i at kunne kigge på vandet og nyde min frilæsningsbog for mig selv. Det er det smarte ved fisketure - man behøver ikke at tale hele tiden.

På de ture kan jeg virkelig trække vejret fra hverdagen, finde ro og bare nyde nuet. Noget der ellers kan være svært for sådan en som mig, der altid har gang i mange ting på en gang. Jeg har brug for de små frirum til at koble af. Og når man lever i et land som Danmark med skiftende vejr fra dag til dag. Et land med mange kolde og våde dage, så er det med at finde det optimismen og det varme tøj frem. Derfor sidder jeg selv på de koldere gråvejrsdage med min bog og nyder udsigten. Fjollet for de fleste, men lækkert for mig.

Jeg er blevet overrasket over, hvor meget energi det kan give mig at komme udenfor. Jeg er ellers af den slags, som godt kan lide at hygge mig indenfor. Sjældent kan jeg  dog fyldes af samme glæde og energi indenfor, som når jeg bevæger mig mod vandet. Det kan bare noget helt særligt for mig.  Netop derfor giver det også så god mening for mig at iklæde mig mit varmeste tøj, fylde min termokop med the og sidde på sidelinjen med en bog imens manden fisker.

Der kan jeg nemlig nyde dagen, nyde livet, nyde øjeblikket.

 

I disse Corona tider vil jeg lige gøre klart, at jeg selvfølgelig holder mig indendørs. Selvom jeg får energi og glæde af at være udendørs, så er det meget vigtigere at stå sammen som samfund. Det gør vi bedst ved at stå sammen - hver for sig hjemme hos os selv. 

 

Jeg håber, at du har en god dag og at du hygger dig indendøre med nogle dejlige projekter, læsning, arbejde eller hvad elleres dagen måtte byde dig.  :-)

Det er med at få det bedste ud af situationen - og med at holde det gode humør højt!

3 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle